Samværspolitik

Desuden er den en handlingsplan for de muligheder vi har, hvis en person på skolen ikke forstår det eller retter sig efter det, og når det hverken gennem oplysning eller træning gør vedkommende i stand til at bidrage til et positivt samværsklima.

Målet er en mobningsfri og anerkendende skole, hvor der er et trygt og åbent samværsmiljø styret af nogle få samværsregler og normer.

Det er vores hensigt at skabe og befordre gode samværsrelationer med tryghed og øget selvtillid for den enkelte, således at mobning og grove drillerier undgås.

Metoden er at fokusere på det vi ønsker skal ske, for på den måde at skabe opmærksomhed på den positive måde at være sammen på.

Samværspolitikken bygger på værdier fra det forpligtende fællesskab, hvor vi især mener noget med begreberne:frihed, anerkendelse, respekt, hensyntagen, opmærksomhed, sund fornuft

Frihed/hensyntagen er, at man på skolens område frit kan gøre en masse ting. Vi tilføjer: så længe det ikke generer andre eller går direkte ud over andre

Anerkendelse er blandt andet:

• at man behandler alle ligeværdigt
• at man anerkender andres ret til at være en del af et fællesskab
• at anerkende andres ret til at blive hørt, hvorfor man skal være stille, mens andre udtaler sig

Respekt er blandt andet:

• at man giver hinanden plads til at udfolde sig.
• at respektere hinandens mening, holdninger og arbejde.
• at respektere hinandens forskelligheder
• at respektere de voksnes ret til at bestemme ting og at rette sig efter deres anvisninger.
• at man overholder aftaler.
• at bakke op om skolen og dens virke og omtale den positivt.
• at bakke hinanden op og omtale hinanden positivt

Opmærksomhed er at følge godt med i hvad der sker i ens nærhed, og at man bevidst gør ting, som man selv og andre kan have glæde af

Sund fornuft er, at man tænker sig om og kun gør ting, som er forsvarlige overfor sig selv og andre. Det er også at bruge ting til det de er beregnet til, og sørge for, at hverken ting eller mennesker lider overlast.

Det pædagogiske personale skal altid arbejde professionelt i dagligdagen, men skolen har også mulighed for at involvere andre, der kan inddrages i forhold til samværspolitikken. Det kan være :

• forældre
• sundhedsplejerske
• skolelæge
• skolepsykologer
• sagsbehandlere

Det er vigtigt, at der er nogle grundige forudgående bearbejdelser af samværspolitikken i alle klasser, således at eleverne kender samværspolitikken og får forståelse og medansvar for, at samværsreglerne bliver fulgt.
Ligeledes er det vigtigt, at samværsregler præsenteres for forældre og
eventuelt bearbejdes i forbindelse med forældremøder i klassen.

Konsekvenser og kommandoveje ved samværsproblemer i skolen

De 2 efterfølgende afsnit er handleplaner i forbindelse med samværsproblemer på skolen.
Det kan være alt ligefra små drillerier til decideret mobning eller andre former for samværsproblemer.

Hvis du eller dit barn oplever problematikker i barnets hverdag er det vigtigt at i tager kontakt til skolen, lærer og/eller leder. Så I derved i fællesskab kan finde frem til problemets størrelse og handle derefter.

Når samværsproblemer opleves af skolens personale

Trin 1 · Problemet kan klares på stedet af den tilstedeværende voksne

Når et barn henvender sig til en voksen angående drilleri, skal den voksne lytte og vise opmærksomhed (spørge), så barnet føler, at vi anerkender dets oplevelser og følelser omkring det. (blive taget alvorligt)

Den voksne skønner problemets omfang og alvor og hvordan der skal tages fat på sagen. Den voksne iværksætter de nødvendige tiltag.

Trin 2 · Klasselæreren inddrages

Klasselæreren skønner, hvordan der skal tages fat. Oftest klares problemet i klassen gennem samtaler og aftaler med børnene, og læreren indstiller sig på også at bruge tid på opfølgning på det senere..

Udgangspunktet vil altid være de ønskede samværsregler og -normer.
De lærere, der har klassen, orienteres eller inddrages, når klasselæreren skønner, at dette er relevant.

Trin 3 · Forældrene inddrages

Forældrene inddrages i problemløsningen, når klasselæreren skønner det.

Klasselæreren beslutter – efter samråd med forældrene – om problemet skal tages op på et forældremøde, eventuelt kun med et udsnit af forældrene.

Klasselæreren informerer skolelederen om sagen.

Klasselæreren involverer skolelederen, hvis det skønnes nødvendigt. Det er væsentligt for respekten for den enkelte lærer, at ikke alt og ikke de mindste bagateller ender hos skolelederen. Samværsproblemer kan være udmærkede udgangspunkter for, at lærer og elev indgår i et frugtbar, pædagogisk forløb sammen uden nødvendigvis at involvere andre.

Trin 4 · Skolens leder overtager

Når skolelederen får en henvendelse om mobning eller grove drillerier, skal sagen undersøges hurtigst muligt og skolelederen overtager ansvaret for at nå frem til en løsning/en handlingsplan for de involverede parter.

Når hjemmet bliver bevidst om samværsproblemer

Trin 1 · Problemet kan klares i hjemmet.

Når et barn henvender sig til forældre angående drilleri, skal forældre lytte og vise opmærksomhed (spørge), så barnet føler, at vi anerkender dets oplevelser og følelser omkring det. (blive taget alvorligt)

Forældrene skønner problemets omfang og alvor og hvordan der skal tages fat på sagen. Forældre skønner, om problemet kan løses udenom skolen og iværksætter de nødvendige tiltag.

Trin 2 · Skolen inddrages

En henvendelse direkte til den lærer, som har kendskab til en episode er første mulighed. En henvendelse til klasselæreren er også en mulighed.

Forældre og lærere aftaler indbyrdes, hvordan sagen videre skal behandles.

Problemet kan eventuelt klares via en snak mellem forældre og lærer, og de indstiller sig eventuelt på også at bruge tid på opfølgning på det senere.

Skønner parterne, at andre forældre, eventuelt sammen med deres barn, inddrages i problemløsningen, iværksætter de dette.

Skønner parterne, at der er tale om et mere generelt problem, eller det er et meget alvorligt problem for de involverede, inddrages skolelederen.

Trin 3 · Skolelederen inddrages

Skolelederen finder sammen med involverede forældre og lærere ud af hvordan sagen skal behandles og laver en handlingsplan for hvad der skal ske.

Skolelederen finder i samarbejde med forældrene ud af, om der eventuelt skal iværksættes støtte med hjælp fra kommunen, dvs. sagsbehandlere, skolepsykolog mm.