Madordning og kostpolitik

Vi har fuld forplejning i børnehaven og vuggestuen.  

Madordning

Pris

Madordningen koster 634 kr. pr. måned, og dækker alle måltider i løbet af dagen.

Der er som alle andre steder i kommunen, hvert 2. afstemning om vi forsat skal have madordning.

Morgenmad og formiddagsmad

Morgenmaden slutter kl 7:30.

Vi serverer havregryn og havregrød og nogle gange boller. Som regel har vi rosiner og årstidens frugt/frugtgrød til at toppe med.

Til formiddagsmad får vi eks. rugbrødsklemmer, boller og frugt

Frokost og eftermiddagsmad

Vi får frokosten fra vores madmor, Tine, der både laver mad til skolens børn og os.

Ugens madplan hænger i garderoben og er synlig for alle. 

Kostpolitik for Børnehaven og Vuggestuen

Da vi har ansvaret for en væsentlig del af børnenes daglige kost, har vi valgt at udarbejde en kostpolitik. I de første leveår grundlægges gode kostvaner. Sund og varieret kost er et vigtigt led i opbygningen af en sund og stærk krop, der samtidig er med til at styrke børns trivsel.

I Håstrup Børnehave og Vuggestue, tager vi udgangspunkt i sundhedsstyrelsens retningslinjer, for at kunne bidrage til at børnene får den næring de har brug for, i deres hverdag.

Som udgangspunkt skal vi smage på maden, og det er vores oplevelse, at børnene ofte bliver positivt overrasket og det er helt almindeligt at børnene spiser ting hos os, som de ikke vil spise der hjemme. Der vil altid være alternativer, så ingen børn går sultne fra bordet.

Vi vil gerne have børnene med i køkkenet. Når vi har en lille gruppe med i køkkenet oplever åbner det op for nogle helt nye samtaler. Det at spise er er for de fleste ret intimt og forbundet med mange traditioner, kulturer, stemninger og præferencer. Det gør det at lave mad sammen, til en ny og meget personlig måde at lære hinanden at kende på. Når vi laver mad sammen, bliver vi også sammen modigere til at dufte til, røre ved og smage på råvarer man ikke lige selv kender. Og så er det vare fedt selv at have lavet det man vi spiser.

Indkøb, produktion og økologi

I størst muligt omfang, prioriterer vi at lave mad efter råvarernes sesson med økologiske og danske varer. 

Måltiderne tilberedes fra bunden, og vi har fokus på varierende smag, duft og konsistens.

Sukkerpolitik

Vi har IKKE ”nul-sukker-politik”, men bestræber os på, at bruge så lidt sukker som muligt. For os handler kost også om opdragelse, værdier og normer. Vi mener, vi hjælper børnene bedre ved at være gode rollemodeller og vise dem sunde alternativer

Hjemmebag

Vi bager selv vores brød. Vi har tilbud om ”Åbent køkken¨ - hvilket betyder, at forældre eller bedsteforældre til børn i børnehaven og vuggestuen er velkomne til at komme og bage i køkkenet.

Spisesituationen

Børnehavebørn, bobler, vuggestuebørn og voksne spiser overordnet den samme mad. Der er stor læring for børn ved måltiderne. Både i at smage på maden og spise den sammen med de andre børn og voksne. Børn spejler sig i de voksne, der støtter børnene i det sociale samspil der er ved et måltid, samt støtter børnene i at lære bordskik. Og børnene spejler sig i hinanden og smager måske nye ting, fordi de andre børn også gør.

I vuggestuen lærer børnene at sidde og spise sammen, at vente på det bliver deres tur. De lærer at smage på maden, øver sig i at spise og drikke selv, bruge bestik, hælde vand op i sin kop.

Hos Boblerne er der fokus på at sidde roligt, mens vi spiser og vente på tur. Der er små vandkander på bordet, så de kan øve sig i selv at hælde vand op. De smager på maden og øver sig i, at spise noget forskelligt. De øver sig i gode bordmanerer, så som at bede pænt om tingene, bruge sit bestik rigtigt, ikke at lege med service og med maden, sige ”tak for mad” og selv bære sine ting hen til køkkenet.

Børnene i børnehaven hjælper ofte til i køkkenet. Både med bagning, madlavning og klargøring af frugt og grønt. Det er også deres opgave at dække bord. Børnehavegruppen øver sig i kunsten at spise med kniv og gaffel, de øser selv op og sender maden rundt. Efter frokost bærer de deres service ud i køkkenet og hjælper med at rydde af bordet.

Sær kost

Hvis et barn har særlige behov ift. kosten, vil vi så vidt muligt imødekomme disse. I samarbejde med jer forældre kan vi udarbejde individuelle hensyn. Vi tager højde for kostproblematikker som bl.a. allergier, diabetes og kulturelle valg.

All rights © Haastrup Friskole   |   Website © INILAB   |   Design @ Birch Grafisk