Opstart og forældresamarbejde
Overvejer I, om Haastrup Børnehave og Vuggestue er noget for jer og jeres barn, vil vi meget vise vores sted frem. Ring endelig og aftal et besøg, så I kan møde os og fornemme om vi er det rigtige valg.
Opstart i børnehaven eller vuggestuen
Overgange er sårbare og kræver ofte lid ekstra både af den enkelte og fællesskabet.Vi er optage af at lave rammerne omkring barnet og børnefællesskabet så gunstige for en god overgang som muligt.
Når jeres barn har fået plads hos os, aftaler vi et opstartsmøde mellem jer forældre og den voksne der vil være det primære anker i opstartsperioden. Her aftaler vi nærmere om, hvordan opstarten tilrettelægges bedst for jeres barn og familie.
I modtager et velkomstbrev fra os inden vi mødes til en opstartssamtale. Vi håber at dette brev og vores oplæg til opstartssamtalen, også kan være en hjælp til jer, til at opdage hvad der er vigtigt for jer at vi kommer omkring til opstartssamtalen.
Vi prioriterer, at det til en start er den samme voksen, I primært møder. Det er selvfølgelig lige så vigtigt at jeres barn lærer de andre børn at kende, da det for de fleste børn er meget spændende med nye andre børn og deres lege.
Børn vil helt naturligt aflæse mor og far, for at finde ud af om ”det nu også er godt og trygt her”. Det er derfor virkelig vigtigt, at du som forældre føler dig tryg når du skal begynde at gå fra dit barn. Selvom du/I selvfølgelig nok er lidt nervøse for hvordan jeres barn reagerer på at I går, så er det en stor hjælp for et barn at kunne mærke, at mor/far er grundlæggende er tryg.
I er altid velkommen til at spørge løs, og ring endelig og hør til hvordan det går, hvis afleveringen var svær.
Vores samarbejde
Det betyder meget for vores mulighed for at kunne lave gode rammer for jeres barn og børnenes fællesskaber, at vi har et godt, ærligt og tæt samarbejde. Det har stor betydning for os, at I kommer til os, med stort og småt om jeres barn og jeres liv derhjemme. På sammen måde, er det vigtigt for os, at vi sikrer jer forældre føling med hvordan jeres barn trives her hos os, og at I har indblik i hvad vi laver.
Når vi fortæller og spørger ind til jer og jeres barn, så handler det for os om at styrke børnenes oplevelse af, at vi voksne er sammen om dem, at lette overgange, at være undersøgende på ligheder og forskelle hjem & os i mellem - alt sammen for at øge oplevelse af tryghed.
Hvis I bliver i tvivl om vores intentioner, eller oplever vi gør/siger noget på en træls måde, så sætter vi enorm stor pris på, at I kommer og siger det/ringer eller skriver det til os – og vi ved godt det kan være svært at gøre og kan kræve mod. Vi lover. På samme måde, at gøre os umage i samarbejdet med jer.
Forældrerengøring
I Haastrup Børnehave og vuggestue tager forældre del i hovedrensøringen.
Dette fordi det giver os en stor besparelse til fordel for børnene.
Den daglige rengøring, samt rengøringen af de øvrige lokaler sørger vores dygtige serviceassistent for.
Arbejdsweekender
Disse weekender er virkelig guld værd for vores sted, forældrefællesskabet og for børnene.
Vi mødes til morgenmad, arbejder både inde og ude, spiser sammen og hygger os. Børnene synes, det er fantastisk at fortælle om, hvad de har været med til at udarbejde og fortæller stolt, hvad deres far eller mor har lavet. Forældre i Friskole, børnehave og vuggestue møder hinanden og nye relationer opstår.
Kommunkation, nyhedsbreve og Facebook
Vi udsender ugentlig fredagsbrev sammen med Friskolen, hvor vi fortæller om tiden der er gået, nye tiltag, kommende aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at alle får læst nyhedsbrevet. Modtager I ikke Fredagsbrevet, skal I kontakte skoleleder Henrik Ørtved via mail på skole.leder@5662.dk
Vi har en lukket facebookgruppe ”Forældre og personale – Håstrup børnehave og vuggestue”. På gruppen vil der være opslag og fotos fra dagens aktivitet og div. informationer. Det er også på denne gruppe, vi skriver, hvis vi har brug for praktisk hjælp en dag.
Facebooksiden ”Håstrup Børnehave og Vuggestue” er offentlig og for alle der gerne vil følge med i vores hverdag og arrangementer.
